Medhjælpere til optælling af inventar i Hillerød

Arbetsgivare: StudentConsulting
Var:
Tjänst: Fastighetsskötare/Fastighetsarbetare
Yrkeskategori: Fastighetsdriftstekniker
Publicerad: 2022-10-27
Sista ansökningsdag: 2022-11-30
Anställningstyp: Deltid
Anställningslängd: 3 månader – upp till 6 månader

Har du krudt i benene og lyst til at tjene penge, samtidig med at du får nogle skridt i tælleren? Du får meget frihed under ansvar og kan lytte til en god podcast mens du optæller. Lyder det interessant? Så har vi det rette job til dig!

En typisk arbejdsdag i virksomheden kan se sådan her ud:
Du møder ind og får udleveret en tablet, hvorpå du skal bruge en app til dagens opgaver. Derefter får du udleveret en ruteplan over hvor og hvilke rum du skal optælle inventar i, samt den forventning der er omkring, hvor lang tid det skal tage. Du må gerne lytte til podcast eller musik mens du arbejder. Arbejdet er rutinepræget og du arbejder på egen hånd. Hvis du er lidt indadvendt som person og kan lide en selvstændig arbejdsdag, er det bestemt en fordel.

Din profil
Det vi forventer er:
• Du er effektiv, struktureret og hurtig på benene. Har et stort drive for at komme i mål med dine arbejdsopgaver.
• Du skal have en almen IT-forståelse og kunne læse/forstå en plantegning
• Du skal tale dansk

Du vil få en grundig oplæring, når du starter, så du vil føle dig godt klædt på, når du selv skal varetage opgaverne. De første 1-2 uger vil du derfor gå sammen med en kollega, som oplærer dig i opgaverne.

Praktisk information:
Du vil få 2-3 vagter om ugen af 8 timer pr. vagt. I vagtplanlægningen forsøger vi så vidt muligt, at tage højde for dine ønsker omkring vagter. De fleste af vagterne ligger i tidsrummet mandag-fredag i dagtimerne, men ca. 20% af vagterne vil ligge enten om aftenen eller i weekender, så det er vigtigt, at du også har mulighed for dette. Du vil blive tilbudt en timeløn på 125 kr.

Jobbet er et tidsbegrænset vikariat som løber fra den 21.11 2022 til 28. februar 2023. Hvis samarbejdet fungerer godt, vil der være mulighed for at fortsætte hele februar på en anden lokation, der ligger i Frederikssund.

Hvis det lyder som noget for dig?

Så send din ansøgning og CV i dag, hvis du gerne vil høre mere om stillingen er du meget velkommen til at kontakte os!
Vi afholder løbende interviews. Vi indsamler straffeattest og referencer.

Om företaget
Prisbelønnede StudentConsulting er et af Skandinaviens største og førende rekrutterings- og bemandingsvirksomheder med fokus på unge i starten af deres karriere. Takket være vores omfattende netværk og mangeårige erfaring har vi rekrutteret over 11.000 personer det seneste år. At arbejde ekstra i studietiden er en fantastisk mulighed for at skaffe arbejdsmarkedserfaring og gøre dig mere attraktiv på arbejdsmarkedet, når du er færdig med studiet. For ikke at tale om det ekstra tilskud det giver till studiekassen. Vi tilbyder interessante og udfordrende stillinger indenfor områder såsom it, teknik, økonomi, administration, HR, markedsføring, kundeservice, salg, industri, produktion og logistik. Find din fremtid på: www.studentconsulting.dk

Läs mer och ansök