Er du interesseret i en stilling som lagermedarbejder med opstart hurtigst, har vi stillingen til dig.
De forenede Dampvaskerier søger en medarbejder til deres dagsvagter med opstart hurtigst muligt. Stillingen er en fuldtidsstillingen og vagterne ligger fra man-fre mellem 7-15.
Arbejdet vil foregå på deres lager I Herning. Du vil få en bred vifte af arbejdsopgaver, hvilket blandt andet kan være pluk og pak af forskellige former for tekstiler. Derudover vil du skulle benytte en palleløfter til at transportere materialerne rundt omkring på lageret.
Uanset opgaven vil der ikke være fysisk tunge løft, men det er en fordel hvis man har haft erfaring med at arbejde stående eller andet fysisk arbejde. Ligeledes er det også en fordel hvis du er i god fysisk form, da du vil gå rundt på lageret og stå op det meste af dagen.
Ønsker du en arbejdsplads hvor du får frihed under ansvar, er dette det rette sted for dig. Det er nemlig vigtigt, at du kan arbejde selvstændigt, prioriterer din tid, arbejdsopgaver og tage ansvar, da der ikke altid vil være en supervisor på arbejdspladsen.
De første 6 måneder er du tilkoblet som vikar ved Studentconsulting, hvorefter der vil være mulighed for fastansættelse hos De Forenede Dampvaskerier
Din profil
Vi søger en medarbejder, der:
- Kan starte hurtigst muligt
- Kan arbejde mandag-fredag fra 7-15
- Kan lide at arbejde selvstændigt
- Har erfaring med fysisk arbejde
- Er mødestabil
- Er dansktalende
Lønnen vil være 134,19 dkk i timen med et tillæg på 4,95 dkk i timen
Du vil blive ansat gennem StudentConsulting som vikar i ansættelseperioden, og i forbindelse med rekrutteringsprocessen indsamler vi straffeattest
Vi glæder os til at høre fra dig
Om företaget
Prisbelønnede StudentConsulting er et af Skandinaviens største og førende rekrutterings- og bemandingsvirksomheder med fokus på unge i starten af deres karriere. Takket være vores omfattende netværk og mangeårige erfaring har vi rekrutteret over 11.000 personer det seneste år. Vi tilbyder interessante og udfordrende stillinger indenfor områder såsom it, teknik, økonomi, administration, HR, markedsføring, kundeservice, salg, industri, produktion og logistik. Find din fremtid på: www.studentconsulting.dk