Driftsassistent aften til TorvehallerneKBH

Arbetsgivare: JEUDAN A/S
Var:
Tjänst: Fastighetstekniker/Drifttekniker, fastighet
Yrkeskategori: Fastighetsdriftstekniker
Publicerad: 2023-12-11
Sista ansökningsdag: 2024-01-11
Anställningstyp: Heltid
Anställningslängd: Tills vidare

Driftsassistent aften til TorvehallerneKBH
DRIFTSASSISTENT AFTEN TIL TORVEHALLERNEKBH, JEUDAN

Synes du, at TorvehallerneKBH er et spændende sted? Motiveres du af forskelligartede opgaver? Og kan du arbejde selvstændigt, sætte kunden i fokus og udføre mindre vedligeholdelsesmæssige opgaver? Så er du måske vores nye driftsassistent aften i hele Københavns spisekammer, TorvehallerneKBH.

DU SØRGER FOR GLADE STADEHOLDERE OG GÆSTER
Din nye arbejdsplads ligger centralt på Israels Plads. TorvehallerneKBH er en åben markedsplads med 60 passionerede stadeholdere, og din opgave bliver at hjælpe stadeholderne med at drive deres forretning optimalt, så de ca. fem millioner gæster, der årligt lægger vejen forbi, får en god oplevelse.

Det gør du ved at håndtere mange forskellige service- og driftsmæssige opgaver på Torvehallernes arealer - i samarbejde med dine kollegaer i driftsteamet. Din hverdag bliver både travl og udfordrende. Arbejdet tilrettelægges efter en vagtplan med arbejdstid i tidsrummet kl. 14.00-23.00 fordelt på ugens 5 hverdage.

DINE PRIMÆRE OPGAVER ER

Daglig kontrol og opsyn med markedspladsen, staderne og gæsterne
Driftsmæssige opgaver herunder håndtering af affaldssortering
Mindre vedligeholdelsesmæssige opgaver såsom fjernelse af graffiti
Servicering af stadeholdere og gæster.
BLÆKSPRUTTE MED KUNDETÆKKE
Du er serviceminded og god til at tale med mange forskellige mennesker, hvad end det er kollegaer, stadeholdere eller gæster. Det er en fordel, hvis du har praktisk erfaring med ejendomsservice og driftsopgaver samt grundlæggende IT-færdigheder. Derudover er du god til at arbejde selvstændigt og bevare overblikket, lige så vel som du er god til at samarbejde med dit team. Du er fleksibel i forhold til forskellige typer af opgaver, og du kan identificere dig med værdierne: Ordentlighed, ansvarlighed og tilgængeliglighed. Det er en fordel, at du har erfaring med aftenarbejde.

VI TILBYDER DIG
TorvehallerneKBH ejes af ejendoms- og servicevirksomheden Jeudan. Du kan se frem til en udfordrende hverdag i en spændende virksomhed, hvor forretningsudvikling og kunderne er i fokus. Vi tilbyder løn i henhold til gældende overenskomst, pensions- og sundhedsordning, fem Jeudan dage (ekstra fridage), medarbejderaktieordning, rabataftaler og en aktiv personaleforening.

ER JOBBET NOGET FOR DIG?
Send en motiveret ansøgning og dit CV til os allerede i dag. Da vi ønsker stillingen besat snarest muligt, forventer vi at afholde samtaler løbende.

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Driftsleder Kenneth Daniel Hansen eller HR-Konsulent Lisbeth Brandt Pedersen på telefon 7010 6070.

Läs mer och ansök